Aspekter af ’ Ideas about science’ (Delphie-studiet) medtaget i naturfagsundervisningen på pædagoguddannelsen, herunder beskrivelsen af relevans for de pædagogstuderende.


Indholdsfortegnelse:
Indledning
Kort om brug af noter
· Afgrænsning
Beskrivelse af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’
Diskussions af relevansen af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’ i naturfagsundervisningen
Opsamling
Perspektivering

Indledning
Kort om brug af noter: Disse anvendes primært som kildeangivelser samt uddybninger til læseren, men også (eks. note 3) som en form for processkrivning i forhold til min fastholdelse læst stof og gryende ideer.

Afgrænsning
Udvælgelsen af det naturfaglige indhold og metoder i naturfaget på pædagoguddannelsen er begrundet i relevansen for de studerendes kommende pædagogiske praksis. Denne praksis rummer mange målgrupper – med differentierede tilgange til arbejde med naturfagsområdet. Naturfag på pædagoguddannelsen tager ikke sit afsæt i et enkelt naturvidenskabeligt vidensområde, men rummer en stor bredde – hvilket medfører en stadig prioritering mellem faglig fordybelse og faglig bredde[1]. I fagets formål står der, at de studerende skal erhverve sig ”viden om og indsigt i den levende natur….”[2] Dette rummer primært feltarbejde i forskellige naturtyper, herunder klassifikation[3] samt arbejde med forskellige dyre- og plantehold.
Jeg vil i de følgende afsnit vurdere, hvilke aspekter fra ’ideas of science’[4], der med relevans kan inddrages i min naturfagsundervisning.

Beskrivelse af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’
I edderkoppespindet vil placeringen af mine krydser i det store hele være i den inderste cirkel – ’ikke relevant’, hvilket gør besvarelsen af denne opgave en smule kompliceret, da koblingerne mellem delpie-studiet og naturfaget på pædagoguddannelsen således er meget begrænsede.
To krydser kunne måske sættes indenfor cirkel ’vil gerne gøre lidt ved dette aspekt’, hvilket jeg vil beskrive nedenfor.
I afsnittet om naturvidenskabelige metoder[5] (p702) beskrivelses følgende (min oversættelse):
’Videnskabelige metoder og kritisk testning’ – de studerende bør undervises i at videnskab anvender den eksperimenterende metode for at teste ideer, og især om særlige basis teknikker som brug af kontrol. Det bør klargøres at resultatet af et enkelt eksperiment sjældent er tilstrækkelig for at udvikle ny viden.
’ Hypoteser og forudsigelser’ – Studerende bør undervises i at naturvidenskabsfolk udvikler hypoteser og forudsigelser om naturlige fænomener. Denne proces er essentiel for udviklingen af ny viden.
I naturfaget arbejdes i meget begrænset omfang med naturfaglige eksperimenter. De studerende opstiller hypoteser med afsæt i deres egne forestillinger og viden, og tester herefter disse. Det kunne eksempelvis være at opstille simple forsøg, der kan illustrere forskellige sammenhænge / processer: Sollys og planters fotosyntese, vandets kredsløb, mv. I ’ Natur og miljø i pædagogisk arbejde’[6], grundbogen der anvendes på studiet, beskrives ”en basal naturvidenskabelig arbejdsmetode og tankegang” ganske kort. Her redegøres for følgende faser:
Observation / teoretiske overvejelser
Formulering af hypotese
Forsøg
Konklusion på baggrund af resultater
”Hvis hypotesen bekræftes er der nu tale om en teori.
Hvis hypotesen afkræftes, må man fremsætte en ny og gentage ovenstående proces så mange gange det er nødvendigt.”[7]
De fagdidaktiske argumenter for at arbejde med formulering af hypoteser og opstilling af forsøg kan hentes dels i kontekst relaterede mål: Det kvalificerer den enkelte studerendes læring via konkrete forsøg at opleve mere abstrakte fænomener (lys / planter), samt professions relaterede mål: I den studerendes kommende pædagogiske praksis at være bevidste om det væsentlige i at stimulere børns (brugeres) ”lyst til at eksperimentere, undersøge og stilles spørgsmål […] ved at give mulighed for at observere og fremsætte hypoteser….”[8]

Diskussions af relevansen af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’ i naturfagsundervisningen

Man kunne argumentere for at det ovenfor beskrevne arbejde med ’en naturvidenskabelig arbejdsmetode’ skulle suppleres med eksempler på aktuelle naturvidenskabelige arbejder med vægt på de anvendte metoder, således at de studerende får en indsigt i disse metoder betydning for naturvidenskabelige arbejde. Hvis en sådan basal forståelse for aspekter i naturvidenskabelig viden og de forudgående forskningsprocesser skulle indtænkes i naturfaget i pædagoguddannelsen, kunne argumentationen for dette hentes i et almendannelsesperspektiv[9] ”Vi må kende lidt til videnskabens metoder og processer for at kunne vurdere, om argumentationen virker gyldig, eller om vigtige data bliver undervurderet.”[10]
For at opnå en forståelse af, hvad der er indeholdt i ’ videnskabens metoder og processer’, er det væsentlig selv at have arbejdet med forskellige metoder og processer, således at disse ikke blot er abstrakte begreber. I min indholdsmæssige prioritering i undervisningen vil konkrete aktiviteter og eksperimenter med dyr og planter i forskellige naturtyper / de studerendes egenaktivitet derfor tillægges en større vægtning, end beskrivelser af videnskabelige arbejder herunder anvendelse af metoder.
Opsamling
Jeg kan ikke tilslutte mig at ”teaching the nature of science needs to become a core rather than a marginal part of the science curriculum”[11] – her CKF’erne for naturfag. Jeg finder at alle X’er skulle sættes i den inderste cirkel i edderkoppespindet: Ikke relevant. Den professionsforståelse der ligger bag pædagoguddannelsen og dermed naturfaget har hverken det sigte at få flere til at søge de naturfaglige uddannelser[12] eller at sikre en naturfaglig almendannelse blandt de studerende. Indholdet i undervisningen skal, som beskrevet i indledningen, defineres i forhold til professionsrettetheden, hvor nøgleområder som ’arbejdet med det hele menneske’, ’udvikling af livskvalitet’ er centrale, og udviklingen af brugernes kognitive kompetencer kun er en lille del.

Perspektivering
I målet for det kommende naturfaget (Værksted, natur og teknik) i den nye pædagoguddannelse[13] beskrives fagets signalement som følger: ”Liniefaget bidrager til uddannelsen overordnede målsætning ved at kvalificere til professionelt arbejde med kultur- og naturskabte fysiske omgivelsers pædagogiske potentialer […]. Faget har fokus på kulturelle betydninger og naturvidenskabelige lovmæssigheder, der knytter sig til menneskers brug og kreative forandringer af de fysiske omgivelser.” Faget ændrer status fra at være et obligatorisk fag alle de studerende møder via en kort fagintroduktion til at være et valgfrit liniefag. Selvom vendingen ’ naturvidenskabelige lovmæssigheder’ er nævnt i fagets formål, ser jeg ikke noget der peger på at flere aspekter fra ’ideas of science’ vil finde plads i kommende CKF’ere for faget.


[1] Bredden forsøg illustreret via fotos på opgavens forside.
[2] Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger (BEK nr. 930 af 08/12/1997) Kapitel 2, §9, pkt. 9.
[3] Om biologisk klassifikation. In Videnskabsteori for de biologiske fag; Hanne Andersen m.fl.; Forlaget Biofolia; Fredriksberg 2006: ” Det er muligt at klassificere hvad som helst på utallige måder, men det er samtidig oplagt, at nogle klassifikationer er bedre end andre til bestemte praktiske formål. […]Disse klassifikationer er nyttige på hver deres snævre felt, men kan man også tale om, hvorvidt de er rigtige? ER det sådan, at én klassifikation i højere grad end andre afspejler den virkelig eksisterende orden?” side 127
[4] Jonathan Osborne m.fl.; What ‘ideas-about-science’ Should Be Taught in School Science?; Journal of Research in Science Teaching 40 (7); 2003; p. 692 - 720
[5] Ibid p 702
[6] Lasse Thomas Edlev; Natur og miljø i pædagogisk arbejde; Forlaget Munksgaard; København 2004. Side 63-64
[7] Ibid s. 64
[8] Lasse Thomas Edlev; Natur og miljø i pædagogisk arbejde; Forlaget Munksgaard; København 2004. Side 63n.
[9] Se også Svein Sjöbergs ’demokrati argument’ s. 189 – 197. In Naturfag som almen dannelse; Forlaget Klim; Århus 2005.
[10] Ibid side 193
[11] Jonathan Osborne m.fl.; What ‘ideas-about-science’ Should Be Taught in School Science?; Journal of Research in Science Teaching 40 (7); 2003; p. 715
[12] Man kan hævde at indførelse af ’Pædagogiske læreplaner i dagtilbudene’ er et skridt i retningen af motivere til valget af naturfaglige uddannelser blandt børn
[13] Ministeriets udkast til fagbeskrivelser 8. november 2006.