Udeundervisning og uformelle læringsmiljøer.
Et realistisk bud på ’værksted, natur og teknik’ rettet mod pædagogprofessionen med baggrund i fagets signalement, kompetence-mål samt CKF’ere .

SCIENCE EXPLANATIONS
Økologi: Tilpasning, nicheer, trofiske niveauer

TEACHING MODULES
Et eksemplarisk forløb:
Dissektion af ulk og sild; den lavere saltvandsfaunas
tilpasning til livet i havet

IDEAS-ABOUT-SCIENCE
Se mønstre i forskellige ferskvandsdyrs tilpasning til livet i vand.
Opstille små-eksperimenter der viser tilpasningen.
Opdage generaliserbare faktorer der kan overføres til andre organismer eller andre naturtype.

PROFESSIONSRETTETHED
Et eksemplarisk forløb:

Undervisning på Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg (forløb 1) samt udeundervisning i Abkær Mose (forløb 2)– to naturfagsundervisnings forløb i uformelle naturvidenskabeligt læringsmiljøer.

Forord
Denne opgave vil i lighed med de tidligere jeg har afleveret snarere være et stykke processkrivning (med mange noter, som i modulopgave 1-2) end en klassiske opbygget universitetsopgave. Det er mit håb dette giver mening for læseren. Der blev på det første seminar lagt op til at arbejde med en port folie inspireret læringstilgang, denne måde arbejde med opgaven giver således mening i forhold til mit opbytte af netperioden (tiden mellem seminarerne). [1]

Opgaveformulering
Opdraget for denne opgave er at arbejde videre med indholdet fra modulopgave 1-4: ”Brug de centrale bestemmelser for jeres undervisningsfag / formidlingsramme som baggrund for at beskrive et realistisk bud på ’et naturfag’ rettet mod jeres respektive profession”. Dette blev i min uddannelsessammenhæng til: Et realistisk bud på ’værksted, natur og teknik’ rettet mod pædagogprofessionen med baggrund i fagets signalement, Kompetencemål samt CKF’ere . I forhold til modulopgave 1-5 skulle vi i ovenstående indtænke overvejelser i forhold til uformelle læringsmiljøer og uderummet.

Indledning
Jeg har udvalgt to naturfagsforløb fra mine netundervisnings seminarer[2], hvor undervisningen er foregået i uformelle læringsmiljøer. Første forløb[3] er på Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg[4], hvor vi dels arbejder i skoletjenestens laboratorium, dels har et kort forløb om museumsdidaktik med en medarbejder fra skoletjenesten samt er rundt på museets udstillinger / akvarier. Andet forløb[5] er udeundervisning i Abkær Mose[6] - en højmose med en meget artsrig sø.

Forløb 1 - undervisning på Fiskeri- og søfartsmuseet.

Undervisningens formål.
Det er væsentligt at overveje, hvad der berettiger naturfaget i uddannelsen.
I målene, således som jeg har beskrevet dem nedenfor, har jeg indtænkt en todeling - dels mål, som er professions relaterede og dels mål, som retter sig mod den kontekst faget indgår i, på pædagoguddannelsen og hos den enkelte studerende.

Professionsrelaterede mål:
1. At give de studerende muligheder for at få konkrete sanselige erfaringer med håndtering af fisk og andre marine organismer ( primært fra det lave vand).
2. At give de studerende muligheder for, via dissektion af sild og ulk, at få indblik i to fiskearters (en bundlevende og en pelagisk) tilpasning til livet i saltvand.
3. At give de studerende muligheder for, via egne iagttagelser (understøttet af skitse tegninger) og undersøgelser af lavere saltvandfauna, at formulere egne hypoteser om dyrets tilpasningsformer (føde- og iltoptagelse mv.)[7]
4. At få indblik i de museumspædagogiske overvejelser i forhold til museets aktiviteter med forskellige brugergrupper via diskussion med medarbejder fra skoletjenesten[8]
5. At få indblik i øvrige pædagogiske muligheder på museet, via en rundtur i udstillingerne / akvarierne

Kontekstrelaterede mål:
At skabe sammenhæng med følgende opgaver i den kommende netperiode (tiden frem til næste seminar)
1. At tilegne sig viden om økologi og systematik, der kan anvendes i arbejdet med artsbestemmelse på egen biotop[9]
2. At tilegne sig viden om dyrs tilpasningsformer, således at denne viden kan anvendes i arbejdet med etablering af dyrehold.[10]

Overvejelser i forbindelse med undervisningen:
Jeg tager afsæt i Aaron Antonovskys[11] 3 begreber: Begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed som forudsætninger for at læring kan finde sted. Disse opnås ved henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse som vist i denne model:

Læreprocesser -> Følelsen af sammenhæng
A. forudsigelighed -> begribelighed
B. belastningsbalance -> håndterbarhed
C. delagtighed/deltagelse -> meningsfuldhed

A. Forudsigelighed[12]: De studerende har mulighed forberede sig (her via undervisningsplan, museets hjemmeside, samt udleveret litteratur). I undervisningsplanen er krav og forventning til de studerende, samt opgave deadlines (opgavens formidlingsform) samt hvilken respons de studerende kan forvente er tydeliggjort i en udfyldt udgave af nedenstående matrix:

EMNER / UV-MATERAILER / OPGAVER / ARBEJDSFORM /OPGAVE AFLEVERING / RESPONS PÅ OPGAVER

Desuden fremlægges målene for undervisningen, således at den progression undervisningen indgår i er tydelig for den studerende (ad de ovenfor beskrevne kontekst relaterede mål).

B. Belastningsbalance[13]:
Undervisningen i det uformelle læringsmiljø, eksempelvis med iagttagelse af den lavere ferskvandsfauna, rummer en række åbne situationer, som enhver kan opleve forskelligt udfra egne forudsætninger. I rammerne indtænkes differentierede muligheder / læringsstile for arbejde med emnet.

C. Delagtighed / deltagelse:
Undervisningen giver mange muligheder[14] for konkrete, sanselige erfaringer med flere forskellige dyr (hands-on er højt prioriteret som modvægt til den digitale undervisning). Oplevelser af dyrenes tilpasning opleves som en øjenåbner for mange studerende, og ofte ændres deres opfattelse af dyrene (eksempelvis ulken som flere synes er ulækker) til en fascination af funktionen. Arbejdet med levende dyr opleves som motiverende.
At de forskellige aktiviteter i undervisningen løbende perspektiveres i forhold til disses pædagogiske muligheder med forskellige brugergrupper fremmer følelsen af relevans og dermed meningsfuldhed

Forløb 2 – udeundervisning i Abkær Mose

Professionsrelaterede mål:

1. At give de studerende muligheder for at få erfaringer med indsamling af dyr i ferskvand og se mønstre i forskellige ferskvandsdyrs tilpasning til livet i vand.
2. At give de studerende muligheder for at opstille små-eksperimenter der viser tilpasningen.
3. At give de studerende muligheder for at opdage generaliserbare faktorer der kan overføres til andre organismer eller andre naturtyper.
4. At give de studerende muligheder for at opleve en højmose (hængesæk, soldug, tranebær) og artsdiversiteten i Abkær Mose.
5. At give de studerende muligheder for at reflektere over uderummets muligheder i pædagogisk arbejde. [15]

Kontekstrelaterede mål:
At skabe sammenhæng med følgende opgaver i den kommende netperiode (tiden frem til næste seminar)

1. At tilegne sig viden om udepædagogik og inddrage denne i planlægningen af holdets primitive overnatningstur[16]
2. At tilegne sig viden om økologi og systematik, der kan anvendes i arbejdet med artsbestemmelse på egen biotop

Overvejelser om udeundervisningen / friluftsliv[17]:

Ifølge Björn Tordson[18] rummer friluftsliv følgende kvaliteter:
· Naturmødet fremmer oplevelsesmangfoldighed, oplevelsesdybde samt oplevelses- intensitet
· I naturen gives mulighed for at opleve andre sociale sammenhænge – autoriteter brydes, roller ændres, andre færdigheder er i spil (end i det traditionelle formelle idendørs læringsmiljø).
· Det fysiske rum rummer mulighed for ro og fordybelse[19]

Afrunding
Dette var et bud på to forløb i uformelle læringsmiljøer og mine overvejelser i den forbindelse. Jeg er i øjeblikket optaget af at planlægge det kommende forårs forløb, hvor udfordringen bliver at sammentænke værkstedsfag – og naturfag i det nye fagområde ’værksted, natur og teknik’.

Litteratur:

Brügge, Britta m.fl.; Friluftslivets pedagogik. För kunskap, känsla och livskvalitet; Forlaget Liber; Stockholm 1999.

Busch, Henrik; Undervisning i uformelle naturfaglige læringsmiljøer; In: Samarbejde om bæredygtig udvikling; Carlsson, Monica (red.) m.fl. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag; København 2004.

Griffin; Janette; Research on Students and Museums: Looking More Closely at the Students in School Groups; Published online in Wiley InterScience 2004 (www.interscience.wiley.com) http://www3.interscience.wiley.com/search/allsearch?mode=quicksearch&WISindexid1=WISall&WISsearch1=Janette+Griffin

Jordet, Arne Nikolaisen; Nærmiljøet som klasserom. Uteskolen i teori og praksis; Cappelen Akademisk Forlag; Oslo 1998.

Kruse, Søren; Én udeundervisningens didaktik [p 63 – 90]; In: Udeundervisning i folkeskolen; Mygind, Erik; Museum Tusculanums Forlag; København 2005

Millar, Robin; Contextualised science courses: Where next? [p. 323-346] ; In: Context based learning of science; Nentwig (red) m.fl. ; Waxmann Münster / New York / München / Berlin 2005

Osbourne, Jonathan m.fl.; What ‘ideas about science’ Should Be Taught in School Science? A Delphie Study…; [692 – 720] In: Journal of Research in Science Teaching, Vol. 40 No 7; Wiley Periodicals 2003.

Tordsson, Björn; Perspektiver på friluftslivets pædagogik; CVU Sønderjylland, University College, Haderslev 2006.

Tordsson, Björn; Hvad er friluftsliv godt for? Værdier og legitimering af friluftsliv i historisk perspektiv; In: Friluftsliv under forandring; Andkær Søren (red); Forlaget Bavnebanke; Gerlev 2005.

http://www.udeskole.dk/
[1] Siden jeg skrev dette forord, har vi fået mail om udarbejdelse af præsentations port folio, så måske har jeg alligevel fat i noget…J
[2] Netundervisning i naturfag – valgfrit grenvalg på 100 undervisningslektioner på 4. eller 5. semester. Undervisningen er fordelt med 40 undervisningslektioner F2F på seminarer ( 5 – 6 fordelt på ét semester) samt 60 undervisningslektioner som er netbaserede = netperioder.
[3] Uformelt læringsmiljø her forstået som når undervisningen ”(…) flyttes fra de vante rammer på skolen til teknik- og naturvidenskabscentre, museer og akvarier mv. .(…)” S.165 ; Busch, Henrik; Undervisning i uformelle naturfaglige læringsmiljøer; In: Samarbejde om bæredygtig udvikling; Carlsson, Monica (red.) m.fl. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag; København 2004.
[4] http://www.fimus.dk/
[5] Uformelt læringsmiljø her forstået som udeundervisning tager sit udgangspunkt i naturen og bruger denne som pædagogisk rum. Ad Jordet 2001
[6] http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/35745C03-6AA6-4F80-B6CC-D713AFAA2E67/9720/s207_abkaer.pdf
[7] CKF: ”Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder”– se i øvrigt her

[8] Kompetencemål: Udgangspunktet i brugernes forskellige forudsætninger
[9] En studerendes blog (biotop logbog) hvor der arbejdes med artsbestemmelse: http://oggesen.blogspot.com/2006/05/har-vi-mon-fanget-noget.html
[10] En studerendes blog (biotop logbog) hvor der arbejdes med dyrehold – her græshoppenymfer http://kryger2.blogspot.com/2006/05/de-frste-nymfer.html
[11] Amerikansk/Israelsk, sociolog/antropolog er kendt for sit begreb "a sence of coherense" , der på dansk er oversat til sammenhængen. Det består af 3 underbegreber så som; Begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed. [mangler kildeangivelse – beklager!]
[12] Griffin refererer sammenhænge af betydning for læring på museer: ”Within the Personal Context: motivation and expectations; prior knowlegde, interests and beliefs; choise and control” Griffin 2004
[13] Er ikke væsentligt forskelligt fra Mihalyi Csikszentmihalyis ’flow’ begreb
[14] Valgfrihed (indhold og rækkefølge) / frihedsgrader. Variabelt arbejds-(lærings)tempo / hastighed S.165 ; Busch, Henrik; Undervisning i uformelle naturfaglige læringsmiljøer; In: Samarbejde om bæredygtig udvikling; Carlsson, Monica (red.) m.fl. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag; København 2004.
[15] Ad kompetencesmålet: inspirere og motivere til at inddrage den fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse – se her
[16] CKF’ere: ” natur- og friluftspædagogik.” ”Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv…” se her
[17] Jeg er obs på at friluftsliv rummer mere og andet end udeundervisningsbegrebet
[18] Tordsson 2005 og 2006
[19] Ad ’ute på dagis’ , ’Projekt udeleg’, ’Børns udeleg mv’. – se omtale på min blog: http://naturfagenes-didaktik.blogspot.com/2007/01/litteratur-naturfagenes-didaktik.html

Aspekter af ’ Ideas about science’ (Delphie-studiet) medtaget i naturfagsundervisningen på pædagoguddannelsen, herunder beskrivelsen af relevans for de pædagogstuderende.


Indholdsfortegnelse:
Indledning
Kort om brug af noter
· Afgrænsning
Beskrivelse af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’
Diskussions af relevansen af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’ i naturfagsundervisningen
Opsamling
Perspektivering

Indledning
Kort om brug af noter: Disse anvendes primært som kildeangivelser samt uddybninger til læseren, men også (eks. note 3) som en form for processkrivning i forhold til min fastholdelse læst stof og gryende ideer.

Afgrænsning
Udvælgelsen af det naturfaglige indhold og metoder i naturfaget på pædagoguddannelsen er begrundet i relevansen for de studerendes kommende pædagogiske praksis. Denne praksis rummer mange målgrupper – med differentierede tilgange til arbejde med naturfagsområdet. Naturfag på pædagoguddannelsen tager ikke sit afsæt i et enkelt naturvidenskabeligt vidensområde, men rummer en stor bredde – hvilket medfører en stadig prioritering mellem faglig fordybelse og faglig bredde[1]. I fagets formål står der, at de studerende skal erhverve sig ”viden om og indsigt i den levende natur….”[2] Dette rummer primært feltarbejde i forskellige naturtyper, herunder klassifikation[3] samt arbejde med forskellige dyre- og plantehold.
Jeg vil i de følgende afsnit vurdere, hvilke aspekter fra ’ideas of science’[4], der med relevans kan inddrages i min naturfagsundervisning.

Beskrivelse af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’
I edderkoppespindet vil placeringen af mine krydser i det store hele være i den inderste cirkel – ’ikke relevant’, hvilket gør besvarelsen af denne opgave en smule kompliceret, da koblingerne mellem delpie-studiet og naturfaget på pædagoguddannelsen således er meget begrænsede.
To krydser kunne måske sættes indenfor cirkel ’vil gerne gøre lidt ved dette aspekt’, hvilket jeg vil beskrive nedenfor.
I afsnittet om naturvidenskabelige metoder[5] (p702) beskrivelses følgende (min oversættelse):
’Videnskabelige metoder og kritisk testning’ – de studerende bør undervises i at videnskab anvender den eksperimenterende metode for at teste ideer, og især om særlige basis teknikker som brug af kontrol. Det bør klargøres at resultatet af et enkelt eksperiment sjældent er tilstrækkelig for at udvikle ny viden.
’ Hypoteser og forudsigelser’ – Studerende bør undervises i at naturvidenskabsfolk udvikler hypoteser og forudsigelser om naturlige fænomener. Denne proces er essentiel for udviklingen af ny viden.
I naturfaget arbejdes i meget begrænset omfang med naturfaglige eksperimenter. De studerende opstiller hypoteser med afsæt i deres egne forestillinger og viden, og tester herefter disse. Det kunne eksempelvis være at opstille simple forsøg, der kan illustrere forskellige sammenhænge / processer: Sollys og planters fotosyntese, vandets kredsløb, mv. I ’ Natur og miljø i pædagogisk arbejde’[6], grundbogen der anvendes på studiet, beskrives ”en basal naturvidenskabelig arbejdsmetode og tankegang” ganske kort. Her redegøres for følgende faser:
Observation / teoretiske overvejelser
Formulering af hypotese
Forsøg
Konklusion på baggrund af resultater
”Hvis hypotesen bekræftes er der nu tale om en teori.
Hvis hypotesen afkræftes, må man fremsætte en ny og gentage ovenstående proces så mange gange det er nødvendigt.”[7]
De fagdidaktiske argumenter for at arbejde med formulering af hypoteser og opstilling af forsøg kan hentes dels i kontekst relaterede mål: Det kvalificerer den enkelte studerendes læring via konkrete forsøg at opleve mere abstrakte fænomener (lys / planter), samt professions relaterede mål: I den studerendes kommende pædagogiske praksis at være bevidste om det væsentlige i at stimulere børns (brugeres) ”lyst til at eksperimentere, undersøge og stilles spørgsmål […] ved at give mulighed for at observere og fremsætte hypoteser….”[8]

Diskussions af relevansen af udvalgte aspekter fra ’ideas of science’ i naturfagsundervisningen

Man kunne argumentere for at det ovenfor beskrevne arbejde med ’en naturvidenskabelig arbejdsmetode’ skulle suppleres med eksempler på aktuelle naturvidenskabelige arbejder med vægt på de anvendte metoder, således at de studerende får en indsigt i disse metoder betydning for naturvidenskabelige arbejde. Hvis en sådan basal forståelse for aspekter i naturvidenskabelig viden og de forudgående forskningsprocesser skulle indtænkes i naturfaget i pædagoguddannelsen, kunne argumentationen for dette hentes i et almendannelsesperspektiv[9] ”Vi må kende lidt til videnskabens metoder og processer for at kunne vurdere, om argumentationen virker gyldig, eller om vigtige data bliver undervurderet.”[10]
For at opnå en forståelse af, hvad der er indeholdt i ’ videnskabens metoder og processer’, er det væsentlig selv at have arbejdet med forskellige metoder og processer, således at disse ikke blot er abstrakte begreber. I min indholdsmæssige prioritering i undervisningen vil konkrete aktiviteter og eksperimenter med dyr og planter i forskellige naturtyper / de studerendes egenaktivitet derfor tillægges en større vægtning, end beskrivelser af videnskabelige arbejder herunder anvendelse af metoder.
Opsamling
Jeg kan ikke tilslutte mig at ”teaching the nature of science needs to become a core rather than a marginal part of the science curriculum”[11] – her CKF’erne for naturfag. Jeg finder at alle X’er skulle sættes i den inderste cirkel i edderkoppespindet: Ikke relevant. Den professionsforståelse der ligger bag pædagoguddannelsen og dermed naturfaget har hverken det sigte at få flere til at søge de naturfaglige uddannelser[12] eller at sikre en naturfaglig almendannelse blandt de studerende. Indholdet i undervisningen skal, som beskrevet i indledningen, defineres i forhold til professionsrettetheden, hvor nøgleområder som ’arbejdet med det hele menneske’, ’udvikling af livskvalitet’ er centrale, og udviklingen af brugernes kognitive kompetencer kun er en lille del.

Perspektivering
I målet for det kommende naturfaget (Værksted, natur og teknik) i den nye pædagoguddannelse[13] beskrives fagets signalement som følger: ”Liniefaget bidrager til uddannelsen overordnede målsætning ved at kvalificere til professionelt arbejde med kultur- og naturskabte fysiske omgivelsers pædagogiske potentialer […]. Faget har fokus på kulturelle betydninger og naturvidenskabelige lovmæssigheder, der knytter sig til menneskers brug og kreative forandringer af de fysiske omgivelser.” Faget ændrer status fra at være et obligatorisk fag alle de studerende møder via en kort fagintroduktion til at være et valgfrit liniefag. Selvom vendingen ’ naturvidenskabelige lovmæssigheder’ er nævnt i fagets formål, ser jeg ikke noget der peger på at flere aspekter fra ’ideas of science’ vil finde plads i kommende CKF’ere for faget.


[1] Bredden forsøg illustreret via fotos på opgavens forside.
[2] Bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger (BEK nr. 930 af 08/12/1997) Kapitel 2, §9, pkt. 9.
[3] Om biologisk klassifikation. In Videnskabsteori for de biologiske fag; Hanne Andersen m.fl.; Forlaget Biofolia; Fredriksberg 2006: ” Det er muligt at klassificere hvad som helst på utallige måder, men det er samtidig oplagt, at nogle klassifikationer er bedre end andre til bestemte praktiske formål. […]Disse klassifikationer er nyttige på hver deres snævre felt, men kan man også tale om, hvorvidt de er rigtige? ER det sådan, at én klassifikation i højere grad end andre afspejler den virkelig eksisterende orden?” side 127
[4] Jonathan Osborne m.fl.; What ‘ideas-about-science’ Should Be Taught in School Science?; Journal of Research in Science Teaching 40 (7); 2003; p. 692 - 720
[5] Ibid p 702
[6] Lasse Thomas Edlev; Natur og miljø i pædagogisk arbejde; Forlaget Munksgaard; København 2004. Side 63-64
[7] Ibid s. 64
[8] Lasse Thomas Edlev; Natur og miljø i pædagogisk arbejde; Forlaget Munksgaard; København 2004. Side 63n.
[9] Se også Svein Sjöbergs ’demokrati argument’ s. 189 – 197. In Naturfag som almen dannelse; Forlaget Klim; Århus 2005.
[10] Ibid side 193
[11] Jonathan Osborne m.fl.; What ‘ideas-about-science’ Should Be Taught in School Science?; Journal of Research in Science Teaching 40 (7); 2003; p. 715
[12] Man kan hævde at indførelse af ’Pædagogiske læreplaner i dagtilbudene’ er et skridt i retningen af motivere til valget af naturfaglige uddannelser blandt børn
[13] Ministeriets udkast til fagbeskrivelser 8. november 2006.

Værksted, natur og teknik - et nyt fagelement i pædagoguddannelsen


Signalement
Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen og den kulturskabte fysiske omverden.
Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst.
Faget har fokus på det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske.
Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger.

Kompetencemål
Målet er, at den uddannede kan:
a) anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer
b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger
c) inspirere og motivere til at inddrage den fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse
d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer
e) begrunde og formidle fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialerforstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder

CKF:
Håndværk, kunst, natur og teknik.
Værksteds-, natur- og friluftspædagogik.
Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde.
Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer.
Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder.Kulturteknikker, ny teknologi og IT.

Lovforslag udgave pr. 28/11-2006 med høringsfrist januar 2007

Litteratur - naturfagenes didaktik

Uformelle læringsmiljøer / udeleg:

Brügge, Britta m.fl.; Friluftslivets pedagogik. För kunskap, känsla och livskvalitet; Forlaget Liber; Stockholm 1999.

Busch, Henrik; Undervisning i uformelle naturfaglige læringsmiljøer; In: Samarbejde om bæredygtig udvikling; Carlsson, Monica (red.) m.fl. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag; København 2004.

Griffin; Janette; Research on Students and Museums: Looking More Closely at the Students in School Groups; Published online in Wiley InterScience 2004 (http://www.interscience.wiley.com/) http://www3.interscience.wiley.com/search/allsearch?mode=quicksearch&WISindexid1=WISall&WISsearch1=Janette+Griffin

Jordet, Arne Nikolaisen; Nærmiljøet som klasserom. Uteskolen i teori og praksis; Cappelen Akademisk Forlag; Oslo 1998.

Kruse, Søren; Én udeundervisningens didaktik [p 63 – 90]; In: Udeundervisning i folkeskolen; Mygind, Erik; Museum Tusculanums Forlag; København 2005

Millar, Robin; Contextualised science courses: Where next? [p. 323-346] ; In: Context based learning of science; Nentwig (red) m.fl. ; Waxmann Münster / New York / München / Berlin 2005

Osbourne, Jonathan m.fl.; What ‘ideas about science’ Should Be Taught in School Science? A Delphie Study…; [692 – 720] In: Journal of Research in Science Teaching, Vol. 40 No 7; Wiley Periodicals 2003.

Tordsson, Björn; Perspektiver på friluftslivets pædagogik; CVU Sønderjylland, University College, Haderslev 2006.

Tordsson, Björn; Hvad er friluftsliv godt for? Værdier og legitimering af friluftsliv i historisk perspektiv; In: Friluftsliv under forandring; Andkær Søren (red); Forlaget Bavnebanke; Gerlev 2005.

http://www.udeskole.dk/

Læreplaner

http://laereplan.info/filer/Laereplaner_undervisningsmateriale.pdf



Liv, leg og læring i naturenProjektets formål var at afdække den kropslige- og sansemæssige læring, der kunne påvises og dokumenteres i skovbørnehaverne, samt at udarbejde metoder til udvikling af den pædagogiske praksis, der sætter fokus på den kropslige og sansemæssige læring. Projektet belyser desuden de dominerende kommunikationsformer mellem voksne og børn, samt på hvilken måde naturens ro giver mulighed for at fordybe sig i leg og naturaktiviteter. Begge disse forhold har betydning for udvikling af børns viljestyrede opmærksomhed og læreprocesser. Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt er hermeneutisk. Projektet indeholder definitioner af de læringsbegreber, herunder den kropslige- sansemæssige læring, som ligger til grund for den praksisforskning, der er projektets udgangspunkt. Projektets fokus er læring som proces skabt gennem praksis i en social kontekst. En læring, der på en gang er situations- og handleorienteret, og som medvirker til at danne det indre skema, børn hver især skaber af deres ydre verden. Barnet ses ikke udelukkende som et erkendende og iagttagende væsen på afstand af verden, men er først og fremmest et unikt aktivt væsen, som erobrer sin omverden via aktiv og konkret deltagelse i læreprocesserne. For at gøre disse læreprocesser tilgængelige i et forskningsmæssigt øjemed, har det været nødvendigt at arbejde med og udvikle kvalitative metoder, der kan åbne for en beskrivelse, analyse og tolkning af læreprocessernes fremtrædelsesformer. Projektets teoribasering betød, at der som analyseredskab og tolkningsgrundlag blev valgt at fokusere på: Børns iagttagelse af andre børn og voksnes aktiviteter og af naturens fænomener. Børns undersøgelser af omgivelsernes muligheder. Børns eksperimenter med såvel de kropslige udfordringer som fænomenerne i naturen. Børns gentagelser og ”øven sig” for at mestre kropslige færdigheder og videreudvikle tidligere eksperimenter. Projektets undersøgelser og observationsmateriale giver tilsammen et alsidigt billede af naturen som et betydningsfuldt rum for kropslige, sansemæssige og erfaringsbaserede læreprocesser.

Børn og unges forhold til naturen1026 10 - 14 årige blev juni 2004 spurgt om deres ønsker, holdninger og brug af den danske natur.

Projekt udelegNaturens betydning for menneskets udvikling, samt dets fysiske og psykiske velbefindende. Den danske opfølgning på 'Ute på dagis'. Foråret 2004

Børns bedre koncentration i naturen - en pædagogisk myteEt bachelorprojekt fra Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium udarbejdet af Jan Lars Nielsen - kritik af manglende tagen højde for sociale og geografiske forskelle i Patric Grahns 'Ute på dagis'

Fokus på natur og økologiKID-projektet: Kvalitetsudvikling i daginstitutioner for børn, kap. 9

fagdidaktik naturens påvirkningEn hjemmeside som med udgangspunkt i sløjdaktiviteter i naturen giver et bud på: Naturens påvirkning; Naturlig læring; Fordybelse og flow; samt praktiske ideer til aktiviteter med ler og træ mv.

pædagogiske læreplaner i dagtilbud - undervisningmaterialeUndervisningsmateriale udgivet april 2005 - udarbejdet for Socialministeriet samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Bidrag fra ekspertgruppenEkspertgruppen bidrag om læreplaner

Tema' Natur & naturfænomener'Mette Nørregaard Christen & Søre Witzel Clausen:Tema' Natur & naturfænomener', I: "Faglige indspil til pædagogiske læreplaner - en artikelsamling."

Andet

http://www.emu.dk/naturvidenskab/index.html

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=44369

Artikel om kreativ matematik
Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole

Matematik i dagtilbudene.



Hvordan er din opfattelse af hvordan der arbejdes med matematik i børnehaven?

A. Som en aktivitet for sig. Skoleforberedende aktiviteter. Begynder med dette lidt før barnet skal begynde i børnehaveklassen.

B. Det er en naturlig del af alle situationer i dagligdagen i børnehaven. Det er unødvendigt at prioritere eller stimulere.

C. Matematik er ikke noget for små børn. De vil lære det, når de kommer i skole.

Drøft beskrivelserne ovenfor. Hvilke konsekvenser har de enkelte holdninger i forhold til arbejdet med børnene. Hvem er du mest enig med? Formuler din egen udtalelse om, hvad matematik er for børnehavebørn!

[Egen oversættelse fra norsk; s. 14 In: Det matematiske barnet; Solem, Ida Heiberg m.fl.; Caspar Forlaget; Bergen 2001 - kategorierne overfor er baseret på en svensk undersøgelse fra 1987 lavet af Elisabeth Doverborg]

Naturfagenes didaktik

I denne blog vil jeg arbejde med mit masterstudie i naturfagenes didaktik. Jeg vil bruge bloggen som arbejdslogbog.



Dette er det første skridt....